Arrangementerne i 2016 - rul ned gennem siden og se dem alle

Søndag 17. januar 2016 fortalte købmand H.C. og købmand Ole om dagligdagen i Danmark under 2. verdenskrig. Dengang der var varemangel på noget nær ALT - lige fra benzin til håndsæbe. Og dengang grøntsagerne fra kolonihaverne var et vigtigt tilskud til den daglige husholdning.

De fremmødte kunne smage på erstatningskaffe med Richs-tilsætning og sparekage uden smør.

Det blev en spændende eftermiddag, hvor spørgelysten var stor - og de sidste først gik hjem, da det var blevet mørkt udenfor.

Stor tak til Ole og Irene Gamst, T-9, der var initiativtagere til arrangementet, og H.C. Flindt, der var en medrivende fortæller med et kæmpe lager af viden ... fra dengang "de gode gamle dage" var knap så gode.  

Se billederne herunder ...

Stor tak til Kurt og Lissi, der fik ideen til at tage forskud på foråret i Skovly allerede i februar måned!

Formand Danny bagte pandekager og Benjamin havde lavet romkugler.

Alle hyggede med havesnak og udveksling af tips og triks til vore dejlige haver, så snart det bliver lidt varmere vejr.

Se billederne herunder ...

Strålende sol. Spændende, sjove - og billige! - loppeting og -sager til salg. 


Varme forårsruller og sambusa. Øl og vand. Kaffe, te og kage.


Dejlig stemning, glade sælgere, mange kikkede forbi og gjorde et godt køb.

Se billederne herunder ...

🙂 Overskuddet fra loppemarkedet blev på over 2.000 kr. 🙂

Pengene kom ind på udlejning af "boder", salg af øl, vand og pandekager
samt på diverse ting, der var samlet sammen gennem det sidste ½ år.

Beløbet går til forskønnelse af fælleshuset, der trænger stærkt til at blive malet både indvendig og udvendig. 

Se billederne herunder ...

Under sæsonafslutningen blev der ønsket stort tillykke til:

Modtagerne af Kolonihaveforbundets havepræmie 2016:
Berit, S-5 (36 point) og Danny, T-3 (34 point)
🙂 🙂

De to jubilarer, der i 2016 har haft have Skovly i 25 år:
Lone, H-9, og Nemli, H-14.
🙂 🙂

Desuden orienterede formand René om:

Kommende lejeforhøjelse:

Kredsen har fortsat forhandlinger med kommunen - så snart der er konkrete tal på bordet, sættes orientering på opslagstavlen og hjemmesiden. Forhøjelsen bliver dog ikke chokerende stor - og vil i øvrigt blive indfaset over en 5 årig periode

Uordentlige haver:

Nogle få haver har stadig ikke fået klippet hæk, ordnet vejrabat eller holdt ukrudtet nede inde i haverne til trods for flere henstillinger i løbet af sommersæsonen.

Til næste år vil der blive lagt en væsentlig hårdere kurs med påbud, bøder og opsigelse af lejemålet, hvis Skovlys regler for hækklipning og ukrudtsbekæmpelse ikke bliver overholdt.

Istandsættelsen af Fælleshuset

er næsten færdigt - i løbet af vinteren vil der blive sat en emhætte op og de sidste stole malet. På næste fællesarbejde i juni 2017 skal huset males 2. gang udvendig, fællestoilettet og køkkenindgangen ordnes - og terrassen renoveres.

, 425 kr for 2 døgn, er ikke blevet hævet i mange år. Bestyrelsen vil på generalforsamlingen 2017 komme med forslag til en lejeforhøjelse, der sikrer at driften af huset (vand, varme, el, vedligeholdelse) IKKE giver underskud. Se hvad andre kolonihaver opkræver for udleje --->

Beløbet for leje af Fælleshuset

Bestyrelsesmedlem Lennart fratræder nu og kasserer Jette ønsker ikke genvalg på generalforsamlingen 2017. Irene, T-9, har lovet at stille op til kassererposten. Er der  andre, der har lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet 2017/18?

Ledige bestyrelsespladser:

Hanne arbejder fortsat med at afprøve diverse løsninger for at "holde sammen" på Skovlys veje, der lider under de mange skybrud. I løbet af vinteren/foråret indbydes til flere "vej-møder", hvor der bliver orienteret om de forskellige løsningsmodeller. Møderne vil blive holdt på onsdage kl. 18.30-20 (der bliver sendt indbydelse ud med konkret dato).

Regnvandshåndtering: